«

»

jun
11

Find én fejl ved dette reklameskilt

Hvis du ligesom mig interesserer dig bare en anelse for Marketing og Kommunikation, så ville du også ryste på hovedet og trække lidt på smilebåndet hvis du en dag passerede et sådant skilt her, i din færd på de Danske landeveje.

Det skilt her er placeret lige uden for Næstved, faktisk lige på bygrænsen, på en meget befærdet hovedvej med rigtig meget trafik hver dag. Så selve idéen i skiltet betvivler jeg ikke effekten af, selvom traditionel markedsføring ikke er hvad den har været tidligere.

Men der er to ting som er helt galt her… (ja jeg ved godt overskriften siger én, men efterhånden som jeg tænkte over det kom der en til ;)

Kan du se hvilke to ting jeg tænker på?

Det er ganske enkelt uduelig rådgivning af det bureau der lavet skiltet her!

 

Det første der springer mig i øjnene er naturligvis, HVOR er hjemmesideadressen? Jeg kører forbi med 80 km/t. og skal helst også kaste et blik på vejen og trafikken, så de splitsekunder jeg har til at kigge over på skiltet skal altså give mig et ret hurtigt indblik i hvor jeg kan hente noget mere information om hvad det er de her prøver at sælge.

Hav lige in mente, at det er en hovedvej på en strækning med tung trafik og naturligvis standsning forbudt, så der er ikke engang chance for at en nysgerrig sjæl lovligt kan stoppe op og kigge nærmere på de små skrifter på skiltet.

Ting nummer to (som dog ikke ses så tydeligt på mit billede) er at det kun er trafikken ud af byen der får æren af skiltet, da det såmænd er så skørt indrettet at man ikke har sørget for at lave en vinkel på det så det kan ses af trafikanterne der kører ind mod byen.

Se et konge eksempel på en vejnært reklameskilt!

 

Skriv et svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*