«

»

jan 17

For meget fokus på krise frem for vækst!

Det undrer mig dagligt at en meddelelse som Vestas nedskæringer med 2300 ansatte skal køre som BREAKING news slynge på TV2, DR Update mv. – når jeg står her ved køkkenbordet en kedelig grå tirsdag og læser en lille notits i hjørnet af Erhvervsavisen der udgives i mit område (Sydsjælland) af Dagbladet Sjællandske, om virksomheden TK-Energi der lige har landet en stor aftale med Shell og åbner op for en produktion i Køge med 500 nye stillinger.

Hvorfor er det at samfundet, herunder især medierne, giver lov til denne altoverskyggende sortmaling af alt i samfundet der har med krise, fyringer og dårlig økonomi at gøre, når vi har virksomheder der klarer sig fantastisk og buldrer frem, der kunne overtage rampelyset som BREAKING news på TV2News kanalen i stedet.

Jeg tror vi snart er mange, og ikke kun mig selv, der kunne tænke os et mere positivt syn på livet, hverdagen og økonomien, og ville ønske at medierne tog den opfordring til sig at prøve at videreformidle de lidt sjovere historier.

Blot en tanke!

  

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*